Dansk
BMS varetager distributionen af færøske bøger fra forlag til boghandler og i nogle tilfælde direkte til forbruger.
BMS startede sin virksomhed i 1968 og er siden blevet benyttet af et stadig stigende antal udgivere. I alt forhandles ca. 5.000 titler.
De enkelte forlag deponerer et passende antal bøger i BMS, der så ekspederer og afregner indgåede ordrer på de enkelte forlags vegne.
Til at varetage disse forretninger er der en deltidsansat direktør, en daglig leder og to medhjælpere.
BMS, der bl.a. har til formål at fremme udgivelse af bøger på færøsk, kan indgå aftale om samarbejde med alle forlag, der måtte ønske dette.